Loading...

Nyheder 2012

Munkholm sætter PR i Holland

22. november 2012 · Jeppe Weinreich

Den 27-årige 1900-løber viste søndag i Nijmegen, at det går støt fremad med at finde storformen.

Nok er 15 km landevej ikke den oftest løbede distance, men en PR er en PR, og en sådan fik Morten Munkholm med hjem, da han søndag kom i mål som nr. 14 ved det stærkt besatte Zevenheuvelenloop i Nijmegen. Hans tid 45:42 min. er en forbedring på fem sekunder af den personlige rekord, som han satte ved 3. runde af CrossChallenge i Roskilde i januar 2010.

Løbet i Holland blev vundet af kenyaneren Nicholas Kipkemboi, der med tiden 42:01 min. var 48 sekunder fra verdensrekorden. En rekord, som blev sat ved samme løb for to år siden.

Morten Munkholm er grundet familiære forpligtelser forhindret i at stille op i 3. runde af CrossChallenge nu på lørdag. Næste start for ham bliver derfor EM Cross i Budapest d. 9. december. På MotionDANMARK kan man – blandt meget andet - læse mere om Munkholms forventninger til EM. Se artiklen her 

 

© Copyright Dansk Atletik Forbund