Loading...

Nyheder 2012

Stafetten på Sletten

25. november 2012 · Jeppe Weinreich

The XC project will be released on Monday...

På mandag kl. 13.29 står 400 energi- og hormonfyldte gymnasieelever klar til at løbe det allerbedste de har lært. Formålet er at opnå håneretten over for venner i parallelklasserne og gymnasielærerne, som dog vil gøre deres ypperste for, at håneretten ikke skal tilfalde eleverne.

Løbeslaget slås over 4 x 1000 let kuperet, men udfordrende meter, når IK Hellas i samarbejde med MotionDANMARK / DAF arrangerer skolecross i Roskilde. En begivenhed, som i denne sammenhæng, måske kunne omdøbes til gym cross.

Interessen for at deltage i ”Stafetten på Sletten” har været overvældende, og med 100 tilmeldte hold, kan arrangementet ikke blive andet end en succes og meget seværdigt. 

Hele arrangementet bliver krydret med tilstedeværelse af byens borgmester, Joy Mogensen, som har lovet at skyde løbet i gang. 

Derudover vil løbet også få en ekstra dimension, da både elever og lærere her får muligheden for at måle sig med to af de bedste crossløbere i landet, nemlig de EM-cross aktuelle, Steffen Falch (Blovstrød Løverne) og den nykårede nordiske mester i disciplinen Simone Glad (OA/OGF). Begge vil de løbe de 4 x 1000 meter alene.

For alle der bliver bidt af at løbe, vil IK Hellas som opfølgning afholde gratis prøvetræning for de deltagende 4. dec. kl. 15.30.
Hvis man vil læse mere om arrangementet, kan der findes info her.

 

- Stay tuned, der kommer en fyldig reportage, så hold øje på MotionDANMARK.dk

© Copyright Dansk Atletik Forbund