Loading...

Nyheder 2013

16-23: Succesfuld nytårssamling i Aarhus

03. januar 2013 · Atletik DK 16-23 årige

Den nyoprettede gruppe Atletik DK 16-23 årige havde sat hinanden stævne mellem jul og nytår.

Som I har kunnet læse på Dansk Atletik Forbunds hjemmeside tidligere, var et nyt projekt startet op. Projektet var et nyt initiativ som havde til mål at forbedre det sociale miljø på tværs af klubber i den aldersklasse, hvor mange ellers falder fra (16-23 år).

Dette projekt hed Nytårssamling og blev holdt i Aarhus fra d. 28. til 30. december. Vi havde lånt Aarhus 1900’s klubhus, og benyttede nærområdet og Marselisborghallen til at træne i.

Her følger en kort beretning fra en af deltagerne: 

Da jeg fredag d. 28. december tog til Århus for at deltage i Nytårssamlingen 2012, var jeg uvidende om, hvad jeg de næste par dage skulle lave og hvem de personer jeg skulle være sammen med var. Men da jeg trådte ind i Århus 1900’s klubhus, hvor jeg blev mødt af lige så spændte og forventningsfulde unge som jeg selv, var jeg ikke i tvivl om, at det skulle blive et par gode dage. Efter et par navnelege og tillidsøvelser hvor vi fik brudt vores grænser til hinanden, var weekenden ellers skudt i gang. Derefter stod den på et par hyggelige dage med en masse socialt samvær, hygge og træning som bl.a. indebar stafetter, teknik og morgenture. 

En begivenhed som jeg bestemt ikke har fortrudt at jeg deltog i, og som jeg til enhver tid vil anbefale til andre unge atleter i Danmark. Jeg er sikker på, at denne camp vil kunne være med til at skabe nye bånd mellem os unge atleter i Danmark, og at den vil kunne hjælpe os med at holde gnisten tændt i os alle, så vi undgår det frafald af atleter, som der de sidste år har været en tendens til. En stor ros til Mikkel Hansen (KIF), Martin Dalgaard Jespersen (Greve Atletik) og Marie Munk Jakobsen (Århus 1900) for et godt arrangement.” -Af Kathrine Monberg Viborg AM

En efterfølgende evaluering var også meget positiv, men også en del konstruktiv kritik forekom, som vi kan tage med os videre, til en evt. lignende camp, hvilket evalueringen lagde op til, idet at alle kunne finde på at deltage igen! 

Til sidst vil jer gerne sige stor tak til DAF, som har støttet denne camp og hjulpet med at reklamere ud via hjemmeside og facebookside.

Der skal også lyde en stor tak til Aarhus 1900 for lån af klubhus, så vi havde et sted at være hele døgnet rundt, og også en stor tak for at vi kunne få lov til at låne Marselisborghallen.
Naturligvis skal der også lyde en stor tak til alle der har bakket op om projektet, både i form af hjælp med gode forslag, eller folk/klubber der har hjulpet med at reklamere, så er der selvfølgelig de vigtigste, og her tænker jeg på deltagerne, stor tak til alle der har deltaget, for uden jer havde der ikke været nogen camp.

Tak for denne gang og godt nytår til alle!

Hilsner fra
Martin Jespersen, Marie Munk Jakobsen og Mikkel Hansen

© Copyright Dansk Atletik Forbund