Loading...

Nyheder 2013

Sigter du mod EYOF 2013?

12. april 2013 · Jakob Larsen

Den 13.-20. Juli afholdes European Youth Olympic Festival (EYOF) i Utrecht (Holland). De danske krav for deltagelse er allerede offentliggjort, og nu foreligger yderligere informationer.

Årets udgave af EYOF er for årgangene 1997-1998, og forsøger man som udøver at kvalificere sig til disse mesterskaber er det en forudsætning for evt. udtagelse, at man senest den 12. maj tilkendegiver sin interesse i at deltage til dansk atletiks holdleder ved arrangementet, Charlotte Beiter Bomme. 
Dette gøres ved at sende mail med positiv tilkendegivelse samt følgende informationer til holdleder (charlotte@sparta.dk):
  • Digitalt pasfoto
  • Komplet adresse
  • E-mail
  • Telefon
  • Forældres telefon
  • Pasnummer
  • Pas - udløbsdato
  • Pas udstedt af
  • Fødselsdato
  • Disciplin
  • Statletik-profil (URL med din Statletik-profil)
  • Tøjstørrelse:
    • Jakke
    • Bukser
    • T-shirt
    • Shorts
    • Sko
Såfremt man ikke fremsender disse oplysninger senest den 12. maj og efterfølgende kvalificerer sig til EYOF, er udtagelse ikke mulig.
De danske udtagelseskrav fremgår af vor mesterskabsfolder.

 

© Copyright Dansk Atletik Forbund