Loading...

Nyheder 2013

Nordenkampen - nu med dansk deltagelse!

15. april 2013 · Dansk Atletik Forbund

I weekenden blev det officielt, at Danmark og Island i februar 2014 stiller med et kombineret hold til den nordiske landskamp indendørs.

Det danske atletiklandshold kan se frem til en spændende udfordring næste vinter. I weekenden blev et kombineret dansk/islandsk landshold nemlig officielt lukket indenfor i varmen til den årlige Nordenkampen, som finder sted i Finland d. 8. februar 2014.

Nordenkampen er i dets nuværende format en forholdsvis ny landskamp, som blev afviklet første gang i Tammerfors i 2011. Finland, Sverige og Norge har hidtil stillet med to deltagere i hver øvelse, og i modsætning til EM for hold er der tale om to landskampe – én i hver klasse. Med det dansk/islandske hold kommer landskampen altså til at ligne det, man kender fra det årlige NM-junior.

Et sæsonhøjdepunkt 
Proceduren for udtagelsen af det kombinerede hold er endnu ikke fastlagt, men givet er det, at landskampen allerede nu ligner vinterens sæsonhøjdepunkt for mange af vore topaktive, idet VM-inde – som finder sted i polske Sopot – traditionelt er forbeholdt ganske få.

Se resultaterne fra årets Nordenkampen, som fandt sted i Växjö d. 9. februar – klik HER

 

© Copyright Dansk Atletik Forbund