Her er du: Forside > Nyheder > Nyheder 2013 > 04-21 Faurschou & Nielsen viser form i Tyskland
Faurschou & Nielsen viser form i Tyskland
21. april 2013 · Jeppe Weinreich
Jesper Faurschou og Michael Nielsen var få sekunder fra deres respektive PR på 10 km ved søndagens stærkt besatte Korschenbroicherlauf i Tyskland.
Mens mange danske løbere søndag var i Lyngby og Hamborg, havde Jesper Faurschou (Herning LK) og Michael Nielsen (AGF) valgt at stille op ved det 25. Korschenbroicher City-Lauf i nærheden af Düsseldorf. I det stærkt besatte felt kom de to danskere i mål som hhv. nr. 15 og 16 i hhv. 29,50 og 29,53 minutter for de 10 km – få sekunder fra deres respektive personlige rekorder.
Der var tale om et gadeløb med en masse sving, hvorfor deres tider reelt er mere værd, end tilfældet er.
”Det her var en fin test inden Nordic 10000m i Sverige om to uger. Målet var at prøve at løbe sig helt ud, og det gjorde vi begge med vore to hurtige udlæg på 14,35 og 14,40 minutter efter 5 km. Så det lover godt, og vi føler, at vi er i form til mere,” fortæller Jesper Faurschou.
25. Korschenbroicher Int. City-Lauf – Korschenbroich (DE) d. 21. april 2013
Resultater 10 km
1. Isaac Mukundi Mwangi, Kenya 28,29
2. Ilias Fifa, Spanien 28,34
3. Ben Siwa, Uganda 28,39
15. Jesper Faurschou, Herning LK 29,50
16. Michael Nielsen, AGF 29,53
42. Niels Peter Nielsen, Sparta 32,36 PR
Hele resultatlisten