Her er du: Forside > Nyheder > Nyheder 2013 > 04-29 En dejlig dag ved Glostrup Games
En dejlig dag ved Glostrup Games
29. april 2013 · Jeppe Weinreich
Lørdagens velbesøgte Glostrup Games bød på gode konkurrencer og en herlig stemning.
Efter et par mindre stævner blev udendørssæsonen lørdag for alvor skudt i gang med det traditionsrige ungdomsstævne Glostrup Games. 335 atleter i alle aldre havde en fornøjelig dag ved det velafviklede arrangement, som bød på ganske fint vejr og ikke mindst en super stemning.
Arrangørklubbens unge kastetalent, Thea Jensen, var god for to 14-års rekord i kuglestød og diskoskast, hvor hun blev noteret for hhv. 40.77 (0,75kg) og 13.59 meter (3kg).
Sparta var ikke uventet mest vindende klub efterfulgt af KIF og tyske Löwenberger Sportverein.