Her er du: Forside > Nyheder > Nyheder 2013 > 04-29 Velkommen til fem nye dommere i Øst
Velkommen til fem nye dommere i Øst
29. april 2013 · Jeppe Weinreich
Dygtige og kompetente dommere er en forudsætning for at kunne afholde atletikstævner. Og uden stævner, ingen resultater…
I weekenden afholdt Bagsværd AC et dommerkursus, og det resulterede i, at fem nye personer nu har erhvervet sig det nødvendige dommerkort. Kortet skal fornyes hvert femte år, og det var der fredag aften seks dommere, der fik gjort.
”Det er vigtigt, at vi har så mange dommere til rådighed som muligt, så stævnerne kan afvikles på en forsvarlig måde,” siger medlem af Teknisk Udvalg, Ulrich Engmark, der håber på, at flere med interesse for atletik kan se idéen i selv at erhverve sig kortet.
Én dag er nok
”Det kan gøres på en enkelt dag, enten som spring- eller kastedommer eller som løbsleder. At få dommeruddannelsen som løbsleder betyder, at man også kan tage et kursus som starter,” fortæller Ulrich Engmark, der peger på, at et sådant starterkursus vil finde sted i forbindelse med Tårnby Games førstkommende weekend.
De fem nye dommere er: Henrik Aabye (KIF), Mette A Tang (BAC), Erik Kold (BAC) - Henriette M Holmgaard (GIC) og Bo G Skov (KIF).
Med det afholdte kursus findes der i Øst nu 129 personer med gyldige dommerkort – fordelt på følgende klubber:
Brøndby 2 stk.
Amager AC 5 stk.
Bagsværd AC 22 stk.
Ballerup AK 11 stk.
FIF Hillerød 2 stk.
Frederiksberg IF 6 stk.
Glostrup IC 7 stk.
Greve IF 11 stk.
Helsingør IF 4 stk.
Hvidovre AM 2 stk.
IK Hellas 2 stk.
KIF 14 stk.
Korsør AM 17 stk.
ORI 1 stk.
Sparta AM 23 stk.
(skulle der være fejl i opgørelsen kan man rette henvendelse til: uengmark@gmail.com)