Loading...

Nyheder 2013

Fine sprinttider ved Baneturneringens sæsonåbning

17. maj 2013 · Jeppe Weinreich

Den unge komet fra Sparta, Frederik Schou-Nielsen, løb sig torsdag under kravet til Ungdoms-VM på 100 meter.

Unge sprinttalenter stormer frem for tiden. Det blev igen understreget torsdag ved 1. runde af Baneturneringen på Bagsværd Stadion, hvor Frederik Schou-Nielsen – der debuterede på bane så sent som i februar - blev noteret for 11,09s på 100 meter (-0,6). Den unge Sparta-sprinter pressede sig dermed under kravet (11,15s) til juli måneds Ungdoms-VM i Ukraine. I sidste uge var det den jævnaldrende (årgang 96) Peter Trajkovski (KIF), som med 11,12s ved DT-runden i Hvidovre gjorde det samme. Med suveræne Kristoffer Hari er dermed tre sprintere under kravet – men kun to kan komme med til Donetsk.

Også Christian Laugesen (Sparta) ligner én, der går imod sin hidtil bedste sæson. Torsdag var han hurtigst af alle på 300 meteren med ny PR 35,29s. 

Som altid var der stor deltagelse på de længere distancer. 5000 meteren havde således 56 navne med fordelt på tre heat. Næste runde af turneringen finder sted på Frederiksberg Stadion d. 4. juni.

Baneturneringen 2013 – 1. runde Bagsværd Stadion, d. 16. maj 
Resultatliste

 

© Copyright Dansk Atletik Forbund