Her er du: Forside > Nyheder > Nyheder 2013 > 05-20 Troest bekræfter sin gode form
Troest bekræfter sin gode form
20. maj 2013 · Jeppe Weinreich
Den danske junior tog en flot 2. plads ved pinsestævnet i Rehlingen, hvor regn kulde satte sit præg på resultaterne.
Trods regn og en temperatur omkring de ti grader formåede Stina Troest (Amager AC) 2. pinsedag med 58,30s at løbe karrierens næst hurtigste tid på favoritdistancen 400 meter hæk. Det skete ved den traditionsrige Pfingstsportfest i tyske Rehlingen, hvor den danske junior tog 2. pladsen i A-heatet – lige foran belgiske Axelle Dauwens, som med 56,60s i fjor var nr. 2 på den europæiske U23-rangliste.
I stangspring var der også dansk deltagelse, men her fik de vejrmæssige betingelser stor indflydelse på præstationerne. Således rev Caroline Bonde Holm (Sparta) – i lighed med halvdelen af startfeltet - tre gange på sin begyndelseshøjde, mens hendes klubkammerat Rasmus W. Jørgensen måtte nøjes med beskedne 5.10 meter i en konkurrence, hvor to så gode navne som Raphael Holzdeppe og Karsten Dilla sluttede uden nogen gyldige forsøg.
49. Internationales Pfingstsportfest – Rehlingen (DE) d. 20. maj 2013
Kvinder
400 meter hæk – A-heat
1. Christian Klopsch (GER) 57,78s
2. Stina Troest (DK/Amager AC) 58,30s
3. Axelle Dauwens (BEL) 58,57s
Stangspring
1. Caroline Hingst (GER) 4.35m
- Caroline Bonde Holm (DK/Sparta) NH
Mænd
Stangspring
1. Björn Otto (GER) 5.70m
4. Rasmus W. Jørgensen (DK/Sparta) 5.10m