Her er du: Forside > Nyheder > Nyheder 2013 > 05-21 DT 1. division ØST: Kvalmatchen er på plads
DT 1. division ØST: Kvalmatchen er på plads
21. maj 2013 · Jeppe Weinreich
Den indledende runde i 1. division ØST blev afviklet 2. pinsedag i Ballerup, hvor specielt 16-årige Mathias Mørk imponerede med 15,23s på den korte hæk.
De sidste fire hold til september måneds kvalmatch blev fundet 2. pinsedag, hvor Ballerup Stadion dannede ramme om dobbeltmatchen i 1. division Øst. Mens FIF og Holte viste sig som de to klart bedste hold hos kvinderne, så var der hos herrerne tale om en meget tæt dyst, hvor det først i den afsluttende stafet blev afgjort, at Amager AC får følgeskab af Helsingør IF – på bekostning af uheldige Bagsværd AC, hvis stafethold pådrog sig to (!) fiberskader undervejs og sluttede næstsidst.
Dagens bedste resultat stod Mathias Mørk (Helsingør IF) for, da han vandt den korte hæk i 15,23s (+1,7). Som årgang 1997 skal Mørk egentlig først for alvor løbe på seniorhækkene fra sæsonen 2017, så resultatet (ny bedstenotering i 16-års klassen) må siges at love godt. Det var samtidig en forbedring af hans træner, Jacek Zerzuts klubrekord.
1.division ØST – Ballerup, d. 20. maj 2013
Kvinder
1. FIF 107½
2. Holte 87
3. Bagsværd AC 69½
4. Greve 61½
5. Fremad Holbæk 55
6. Korsør AM 54½
7. Vordingborg AC 50
Mænd
1. Amager AC 113½
2. Helsingør IF 111½
3. Bagsværd AC 110
4. Ballerup AK 106
5. Greve 88
6. ROAR 83½
7. FIF 70½
8. Herlufsholm 58