Loading...

Nyheder 2013

Supertid af 15-årige Lobo Vedel

23. maj 2013 · Jeppe Weinreich

Legendarisk ungdomsrekord aflivet i Berlin: 48,70 sek. på 400 meter.

Med supertiden 48,70 sekunder på 400 meter skar 15-årige Benjamin Lobo Vedel søndag to hundrededele af en af de absolut bedre ungdomsrekorder. Det skete ved "18. Internationales Pfingstsportfest Berlin", hvor flere andre danske klubber var med.

Præstationen bliver ikke mindre imponerende af, at Benjamin reelt ingen modstand havde, hvilket også var tilfældet ved DMU Hold i Aalborg for to uger siden. Ved den lejlighed forbedrede han sig til 48,96s og kom samtidig under kravet til Ungdoms-OL (EYOF) såvel som Ungdoms-VM.

Den tidligere 16-års rekord (Benjamin fylder 16 i september) stammede fra 1990, og blev sat i Osterode i Harzen af Jakob Kunst (SAK77).

Også på 200 meter var Benjamin god for en stor PR-forbedring: 22,40s (-1,4 m/s) hedder den nu.

18. Internationales Pfingstsportfest – Berlin d. 18.-19. maj 2013

© Copyright Dansk Atletik Forbund