Her er du: Forside > Nyheder > Nyheder 2013 > 05-25 Også Hesselbjerg er finaleklar
Også Hesselbjerg er finaleklar
25. maj 2013 · Jeppe Weinreich
Med ny PR 8,45,37 natten til lørdag kvalificerede Spartas forhindringsløber sig til NCAA-finalen.
For fire uger siden præsterede 23-årige Ole Hesselbjerg (Sparta) den hurtigste danske tid på 3000 meter forhindring i knap 20 år. Natten til lørdag skar han i North Carolina yderligere to sekunder af den tid, da han ved NCAA East Preliminary sluttede på andenpladsen i heat 3 i 8:45,37. Selvom der også blev løbet stærkt i de to andre heat, rakte tiden til en samlet 7. plads. Med de 12 bedste kvalificerede til NCAA-finalen har dansk atletik altså nu to deltagere med i Eugene om to uger.
Med tiden rykker Ole Hesselbjerg to pladser op til en 8. plads på alle tiders rangliste.
NCAA East Preliminary – Greensboro (NC) d. 24. maj 2013
Resultatliste