Her er du: Forside > Nyheder > Nyheder 2013 > 06-07 Sara Slott & Kronprins Frederik åbner Skole-OL
Sara Slott & Kronprins Frederik åbner Skole-OL
07. juni 2013 · Pressemeddelelse
Østerbro Stadion kommer til at opleve en sand invasion af skolebørn i næste uge, når der fra mandag til onsdag afvikles Skole-OL. Ikke færre end 5500 elever skal dyste mod hinanden i flere af atletikkens discipliner.
Kronprins Frederik og OL-deltagerne Sara Slott Petersen og Rasmus Quaade er med til at åbne finalestævnet på Østerbro Stadion den 10. juni kl. 9.00 og sætter de første løb i gang. DIF’s formand Niels Nygaard og Københavns overborgmester Frank Jensen holder åbningstalerne. Der vil være indmarch, nationalsang og Skole OL-ilden bliver tændt.
I alt 5.500 børn fra 4., 5. og 6. klasse konkurrerer i løbet af de tre dage – halvdelen af børnene er fra København, og den anden halvdel er provinsklasser, der har kvalificeret sig. 4. klasserne er i aktion 10. juni, 5. klasserne 11. juni og 6. klasserne 12. juni.
De 113 udtagne klasser fra provinsen
Region Midtjylland
Gullestrup skole 5a; Juelsminde Skole 4a, 4b, 5b; Lisbjergskolen 6a; Mønsted 5a; Rækker Mølle Skolen 5; Sdr. Felding Skole, 4b, 5b; Skovvangskolen Hammel, 6b, 6c; Søndre Skole 5c; Ulfborg Skole 4b, 6a; Ørnhøj Skole 6a
Region Nordjylland
Bavnebakkeskolen 5b; Dronninglund Skole, 4b, 4c, 5a, 6b, 6c; Hørbydybvad skole 4a, 4b, 5a, 5b, 6a
Region Syddanmark
Abildgårdskolen 5a, 5b, 5c; Boldesager Skole 4a; Dybbøl-Skolen, 5a; Firehøjeskolen 6 1; Janderup Skole 6a; Kollund Skole 6a; Mølholm Skole 5y; Seden Skole 4y; Stige Skole 6c; Søhusskolen 4a; Sønderskov-Skolen 4b og 5a; Tallerupskolen 5b, 6a, 6b; Tingagerskolen 6a; Aalykkeskolen, Kolding, 4a, 6a
Region Sjælland
Bramsnæsvigskolen, 5a og 5b; Ellemarkskolen, 4a, 4b, 6u, 6v; Fredensborg Skole 5c; Humlebæk Skole HSU, 6a, 6b, 6c; Kildevangens Skole afd. Ågerup, 4d, 6d; Kirke Såby Skole 4a, 5a, 5b, 6a, 6b; Lille Næstved skole, 4a, 4c, 5a 5b, 5c, 5d; Maribo Skole, 4a, 4b, 5a,5b, 6a; Maribo skole, Østofteafdelingen, 4a og 5.; Nordbakkeskolen, Ringsted, 5a og 5b; Nordstjerneskolen 5 p1, 6p; Privatskolen Nakskov 5a; Sankt Birgitta Skole 5y; Stenoskolen 5a; Tjørnegårdskolen 4a og 4b; Tornvedskolen afd. Jyderup, 4d, 5f, 6e; Tune Skole, 6a og 6b
Region Hovedstaden
Buddinge Skole 4b, 5b, 5c; Fredensborg Skole 4d; Gladsaxe Skole 6b; Islev Skole 4z; Lynge skole 4a, 4b, 4c, 4e, 5a, 5b, 5c; Rosenlundskolen 6d; Rønne Privatskole 5a og 6a; Syvstjerneskolen 6f; Vallerødskolen 6b; Vedbæk Skole 4a, 4b, 5a, 5b, 5c
Der dystes i 60 m løb, længdespring, boldkast, 400 m løb og stafetløb.
Der er både individuelle konkurrencer og klassekonkurrencer. Desuden kåres dagens fighter - prisen uddeles af Samsung.
Om Skole OL
Børn i 4.-6. klasse kan hvert år opleve OL på egen krop med discipliner i børnehøjde inden for løb, spring og kast. Skole OL blev landsdækkende i OL-året 2012 efter at have været en ren københavnsk event siden 2009.
Sammenhold vægtes højt, og klassens samlede resultat har været afgørende for om man kvalificerede sig til det store finalestævne på Østerbro Stadion i København. En donation fra TrygFonden gør det muligt at betale transport – og overnatning for de klasser der kommer langvejs fra – så skolerne ikke selv skal afholde de udgifter.
Den enkelte klasse kan afholde sit eget Skole OL, skolen kan arrangere Skole OL for alle 4.-6. klasser, eller flere skoler i kommunen kan gå sammen om at afholde Skole OL.
Hjemmeside: www.skoleol.tv2.dk
De indledende runder af Skole OL 2013 blev meget påvirket af lærerlockouten. Trods det har 10.000 elever været med i landsdækkende Skole OL i år.
DIF og TV 2 står bag Skole OL. Sponsorer er Samsung og skolemælk.dk. Samarbejdspartnere er Sparta, Dansk Atletik Forbund, Københavns Kommune og Nordea. Projektet støttes af TrygFonden.