Her er du: Forside > Nyheder > Nyheder 2013 > 06-16 Nyt sæsonbedste af Wejnold: 5.50m
Nyt sæsonbedste af Wejnold: 5.50m
16. juni 2013 · Jeppe Weinreich
Stangspringeren fra Sparta nærmer sig sit topniveau. Lørdag i Polen klarede han således 5.50m.
Rasmus W. Jørgensen viste lørdag ved det 59. Janusz Kusocinski Memorial i polske Szczecin topform, da han sluttede som nr. 4 i stangspringskonkurrencen med nyt dansk årsbedste 5.50 meter. Det rakte til en fjerdeplads i det skrappe felt, hvor tyske Raphael Holzdeppe vandt med 5.60m.
Med sine 5.62m fra i vinter har Rasmus allerede været over DAFs krav (5.60) til sommerens VM i Moskva, og han skal derfor blot vise et med sportschefen nærmere aftalt stabilniveau for at blive endelig udtaget.