Her er du: Forside > Nyheder > Nyheder 2013 > 06-16 Sensationel tid af Hari
Sensationel tid af Hari
16. juni 2013 · Jeppe Weinreich
Det 15-årige sprintfænomen pressede lørdag i Hvidovre sin 100 meter tid ned på 10,43s.
Kristoffer Hari (Hvidovre AM) var hovednavnet ved sin klubs nye satsning, Copenhagen Open, og selvom forventningerne var store til den 15-årige gut, overgik han dem om muligt, da han løb 10,43s (+0,5) i det indledende heat. Med tiden overgås han gennem tiderne nu kun af Morten Jensen (10,29s) og Claus Hirsbro (10,37s), og der er naturligivs tale om en dansk juniorrekord.
I finalen vendte vinden, og det kostede formentlig en ny forbedring, selvom 10,46s i minus 0,8 så absolut lader sig høre. Hvor utrolig god hans tid er, understreges af, at han faktisk satte en uofficiel europarekord for 15-årige (alder på dagen) og blot var 0,07s fra den senere VM-sølvvinder, Darrel Browns (Trinidad) lige så uofficielle verdensrekord i samme alderskategori.
Vejrguderne var med arrangørerne, og først efter stævnets afslutning nåede regnen til Hvidovre. Konkurrencerne fortsætter fra søndag kl. 9.
Se en videooptagelse af løbet HER