Her er du: Forside > Nyheder > Nyheder 2013 > 07-01 Ole Hesselbjerg sætter PR
Ole Hesselbjerg sætter PR
01. juli 2013 · Jeppe Weinreich
Med 3:48,19 søndag i Watford viste forhindringsløberen, at han ikke er helt ueffen på en 1500 meter.
Ole Hesselbjerg (Sparta) forbedrede søndag aften i Watford sin personlige rekord på 1500 meter til 3:48,19. Tiden rakte til en tredjeplads i D-heatet ved British Milers Classic GP, og nu tager forhindringsløberen en lille pause efter en lang sæson, som bød på en flot 7. plads ved de amerikanske universitetsmesterskaber såvel som en sejr ved landskampen i Litauen for nylig.
Knap så god en søndag havde Michael Nielsen (Sparta), der udgik på 5000 meteren, mens en anden spartaner, Nick R. Jensen, i sit sidste forsøg på at klare kravet på 800 meter til EM-U23 var langt fra at lykkes med sit forehavende. Lidt bedre gik det for Dagmar F. Olsen (Allerød AM), der med 2:09,0h på samme distance blot var 0,14s fra sit eget danske årsbedste.