Loading...

Nyheder 2013

Junior-EM: Seks atleter udtaget

09. juli 2013 · Jeppe Weinreich

Om ni dage går lyder startskuddet til endnu et ungdomsmesterskab, denne gang Junior-EM i Rieti for årgangene 1994 & 1995.

Seks danske atleter er i dag blevet udtaget til Junior-EM, som foregår i Rieti (ITA) i dagene 18.-21. juli. Det danske hold kommer til at se således ud:

Kvinder
Stina Troest (Amager AC) – 400 meter hæk
Martha Traoré (Sparta) – længdespring

Mænd
Morten Dalgaard Madsen (Skive AM) – 100 meter
Nicolai Hartling (Sparta) – 400 meter hæk
Jakob Dybdal Abrahamsen (Aarhus 1900) – 3000 meter forhindring
Benjamin Gabrielsen (Sparta) – længdespring

Holdleder: Heidi Jensen
Trænere: Peter Skoumal og Thomas Offersen

Med seks deltagere er holdet lidt større end i Tallin 2011, hvor fem var med, mens det er lidt mindre end i Novi Sad 2009, hvor otte danske juniorer deltog. Dansk atletik har med Caroline Bonde Holms bronze i 2009 og Janick Klausens sølv i 2011 oplevet stor succes de senere år. Bedste chance for en topplacering i år har Stina Troest, der med sin danske juniorrekord 57,55s på 400 meter hæk er nr. 3 på årets juniorrangliste.

 

© Copyright Dansk Atletik Forbund