Her er du: Forside > Nyheder > Nyheder 2013 > 07-14 EM-U23: Nina Otto sidst i finalen
EM-U23: Nina Otto sidst i finalen
14. juli 2013 · Jeppe Weinreich
4. dag. En beskeden dansk afslutning med 46.79m og en 12. plads i kvindernes spydkastfinale.
Det lykkedes ikke for Nina Otto at finde et langt kast frem i kvindernes spydkastfinale på den sidste dag af EM-U23. Med 46.79m som det længste sluttede spartaneren på en sidsteplads i en konkurrence, som holdt et relativt lavt niveau. Således gik bronzen til et kast på 54.43m – kun lidt over en meter længere, end hvad Nina præsterede i kvalifikationen.
I går lørdag skulle Abdi Hakin Ulad have løbet 5000 meter finale, men grundet et maveonde, som havde plaget ham i dagene efter den flotte 10000 meter finale, meldte han fra lørdag middag.
Trods en lidt tam dansk afslutning må et facit med tre top-12 placeringer - heraf naturligvis bronzemedaljen – siges at være klart over forventning.
Mesterskaberne fortsætter
Med Ungdoms-VM og EM-U23 afsluttet, fortsætter det med European Youth Festival i Utrecht, hvor bl.a. Kristoffer Hari allerede mandag løber indledende og – efter al sandsynlighed – finale på 100 meter. Torsdag lyder startskuddet så til Junior-EM i Rieti (ITA), hvor Morten Dalgaard Madsen lægger ud med indledende 100 meter om formiddagen.
EM U23 -Tampere, d. 14. juli (4.dag)
Spydkast K finale
1. Lina Muze, Letland 58.61 meter
2. Sarah Mayer, Tyskland 55.43 meter
3. Marija Vucenovic, Serbien 54.43 meter
12. Nina Otto, Danmark 46.79 meter
(45.99 – 44.61 -46.79)
Hele resultatlisten