Adressen er Ørstedsvej 15 i Silkeborg, det er centralt i landet, og tidspunktet er valgt, således at man inden for rimelig tid kan nå frem fra alle ender af regionen. SAK77 står for et mindre traktement.
Send endelig invitationen rundt til klubber, der måske ikke har fået den endnu.
Husk venligst at tilmelde jer med antal personer og navne til sm@sak77.dk senest den 16. september.Sidste års møde faldt for sent til, at der kunne indsendes forslag til årsmødet og B&U-konferencen samt Seniorkonferencen. Det kan vi nå i år, idet fristen for forslag til konferencerne ligger søndag den 22.
september.
DAF's årsmøde finder sted på Brogården i Middelfart fra lørdag den 26.oktober til søndag den 27. oktober kl. 14.00. Umiddelbart forud for årsmødet afvikles også de to konferencer - den 26. oktober fra kl. 9.30.
Flere har nævnt, at vi ikke rigtig fik fulgt ordentligt op på sidste års møde. Det prøver vi at råde bod på ved inden mødet at udsende et - omend forsinket - referat af mødet sidste år samt en dagsorden.
Alle bedes om at komme med input til en dagsorden og også gerne egentlige forslag, som man vil stille på konferencerne. DAF har allerede bedt om, at vestklubberne diskuterer tildelingen af mesterskaber i 2014 (se
oversigt)
Det samme skal ske på Øst ungdomsmøde, der holdes den 11. september i Bagsværd.
På gensyn i Silkeborg den 17. september
venlig hilsen Søren Munch / SAK77 - 20 19 43 07 / sm@sak77.dk