Her er du: Forside > Nyheder > Nyheder 2013 > 09-04 DMU: 42 klubber kom på skamlen
DMU: 42 klubber kom på skamlen
04. september 2013 · Dansk Atletik Forbund
Trods stor Sparta-dominans er det fortsat en pæn mangfoldighed af klubber, som tegner dansk atletik.
Da Emil Strøm søndag i tæt kamp med Christian Clausen (KIF) klemte sig først ind over målstregen på den allersidste 4x400 meter ved DMU i Aarhus, røg Spartas antal af guldmedaljer i løbet af weekenden op på hele 50. En dominans, som kun bestyrkes af 26 sølv og 22 bronze. Aarhus 1900 vandt med 14 guld færre titler end de to seneste år, men var med 14 sølv og 19 bronze medaljemæssigt bedre kørende end nogensinde.
Mens KIF de seneste to år har ligget nr. 3, måtte de i år afgive den plads til Hvidovre AM, som nåede op på 14 titler, mens Aabenraa IG på imponerende vis faktisk vandt flere medaljer (28), men knap så mange af guld.
Et kig på medaljeoversigten viser dog, at der fortsat er en fin mangfoldighed af mindre klubber, som formår at dyrke deres talenter. Hele 42 klubber kom således på skamlen. Det er én mindre end sidste år, men fem mere end i 2011.
Se hele oversigten HER
Tidligere år: 2012 - 2011 - 2010*
*U23-klassen blev i 2010 afholdt i forbindelse med Store DM og er ikke medregnet.