Loading...

Nyheder 2013

Stoholm-talenter slutter sæsonen med manér

10. oktober 2013 · Jeppe Weinreich

Trods det sene tidspunkt på sæsonen var der høj kvalitet, da SAK77 søndag (6/10) afviklede DGI's Midtjyske Mesterskaber med 123 deltagere fra fire klubber.

Den 13-årige spydkaster Vicki Dahl kronede en fornem sæson med en markant forbedring af sin egen danske 13 års-rekord til 41,22 meter. Ved World Youth Games i Gøteborg den 28. juni kastede den talentfulde Stoholm-kaster 39,60 meter, og nu sejlede 400 grams-spyddet godt to meter længere ud. Det var en travl dag på stadion for Vicki Dahl, som desuden nåede at sætte en fin PR i hammerkast med 39,40 meter.

I det hele taget blev det kastet langt på Silkeborg Atletikstadion. Storesøster Sofie Dahl satte PR med 39,67 meter med 600 gram-spyddet, og i hammerkast forbedrede hun sig markant til 41,69 meter.


 

© Copyright Dansk Atletik Forbund