Her er du: Forside > Nyheder > Nyheder 2013 > 10-14 Jess Draskau - nr. 7 i Boston
Jess Draskau - nr. 7 i Boston
14. oktober 2013 · Jeppe Weinreich
Den danske OL-deltager fik søndag ved B.A.A. Half Marathon i Boston noteret tiden 1:15,14.
Godt en måned efter at have sejret ved DM Halvmaraton stillede Jess Draskau-Petersson søndag op på samme distance ved et stort løb i Boston, hvor hun tog 7. pladsen i 1:15,14. Det var hendes blot andet løb i 2013. Tiden er knap et minut langsommere end hendes vindertid fra Aarhus, men løbet i går foregik på en forholdsvis kuperet ud-og-hjem strækning med stigninger på tilbagevejen. Således var den 37-årige 1900-løbers mellemtid på den anden 5-mile distance (ca. 8 km) et minut langsommere end den første.
”Jeg følte mig egentlig godt løbende i starten, men havde bare ikke mere at give af i dag,” lød det på Facebook fra Jess Draskau-Petersson, som i samme vending udtrykker, at hun er stærkt opsat på at gøre det bedre i de kommende løb.
Knap 7000 deltagere deltog i B.A.A. Half Marathon, som havde en samlet præmiesum på knap 40.000 $.
B.A.A. Half Marathon – Boston d. 13. oktober 2013
Kvinder
1. Kim Smith, New Zealand 1:09,14
2. Aheza Kiros, Etiopien 1:10,03
3. Alice Kimutai, Kenya 1:10,37
7. Jess Draskau-Petersson, DEN/Aarhus 1900 1:15,14
Resultatliste