Loading...

Nyheder 2013

Veteran-VM: To titler til Inge Faldager

22. oktober 2013 · Jeppe Weinreich

Hvidovres superveteran kunne i den forgangne uge i Brasilien lade sig kåre som verdensmester to gange. Verdensmesterskabet i Porto Alegre fortsætter til på søndag.

De danske veteraner har de seneste dage gjort sig flot bemærket ved verdensmesterskaberne (20th World Masters Athletics), som finder sted i Porto Alegre i Brasilien 16.-27. oktober. Efter den første uge lyder det foreløbige facit for dansk atletik på 2xguld og 5xbronze.

Ikke helt uventet blev de to titler hentet hjem af Inge Faldager (Hvidovre AM), som i klassen 65-69 vandt både hammer- og diskoskast med hhv. 39.06m, og 29.59m. Inge tog såmænd også bronze i højdespring med 1.15m. De fire andre bronzemedaljer blev alle hentet i mændenes kasteøvelser med undtagelse af Flemming Orneborg, som vandt sin medalje i tikampen (70-74).

”De aktive, der har rejst så langt, kommer for enten at vinde, lave et godt resultat eller være med i det sociale element. Der bliver bakket godt op om hinanden, supportet og hjulpet på alle områder,” skriver Poul Grenaa i det første rejsebrev 
XX. World Masters Athletics – Porte Algre (BRA) d. 16.-27. oktober 2013

De danske resultater efter den første uge
M45: Poul Grenaa – 8 km cross country – nr. 11 – 28.17min.
M50: Knud Erik Pedersen – 10-kamp – nr. 5 – 5671p.
M50: Tom O. Jensen – Kugle – nr.3 – 13.97m.
M50: Per Sabroe – Hammer – nr.3 – 50.59m.
M50: Tom O. Jensen – Hammer – nr. 5 – 45.95m.
W50: Kirsten Eskildsen-Møller – Længde – nr. 6 – 4.39m.
M55: Peer T. Jensen – Vægt – nr. 3 – 16.07m.
M55: Peer T. Jensen – Kugle – nr. 6 – 12.27m.
M60: Lars Juel Jensen – 5000m – nr. 4 – 17.33.03min.
W65: Inge Faldager – Hammer – nr. 1 – 39.06m.
W65: Inge Faldager – Højde – nr. 3 – 1.15m.
W65: Inge Faldager – Diskos – nr. 1 – 29.59m.
M65: Knud Høyer – Hammer – nr. 9 – 35.20m.
M65: Knud Høyer – Diskos – nr. 9 – 37.79m.
M65: Knud Voetmann Hansen – nr. 10 – 34.33m.
M70: Flemming Orneborg – 10-kamp – nr. 3 – 5998p.

 

© Copyright Dansk Atletik Forbund