Traditionen tro åbner indendørssæsonen i Marselisborg i starten af december, og igen i år er der stor interesse for at komme i gang med at konkurrere. Til lørdagens stævne d. 7. december har arrangørerne registreret 430 starter, mens et Ministævne om formiddagen for de 6-9 årige skal have afviklet 100 starter.
”Det er rigtig glædeligt, men det giver også noget pres på længdespringsgraven og højdespringsmadrassen, når stævnet kun varer 4-5 timer,” lyder det fra Jakob Larsen fra arrangørklubben Aarhus 1900.
Julklappsjakten i Friidrottens Hus i Göteborg er også en fast tradition. Det afvikles lørdag og søndag med deltagere af bl.a. Herning GF, Aalborg AM og SAK77, hvoraf sidstnævnte klub stiller med hele 34 atleter. For Aalborg AM’s vedkommende bliver der sæsondebut til Benjamin Lobo Vedel på 400 meter, mens hans klubkammerat, bronzevinder i trespring DM, Martin Johansen, stiller op i sin favoritdisciplin. Også sprinter Simon Hansen (Herning GF) figurerer på
startlisten.
Indestævne, Marselisborghallen d. 7. december 2013 – kl. 13-18 (Ministævne fra 11-12:50)
Grundet omlægning af 1900’s hjemmeside finder der p.t. ingen startlister on-line.
Julklappsjakten, Göteborg d. 7.-8 december 2013