Her er du: Forside > Nyheder > Nyheder 2013 > 12-16 To unge Amager-løbere imponerer
To unge Amager-løbere imponerer
16. december 2013 · Jeppe Weinreich
Indendørssæsonen er kommet fint i gang, og i weekenden blev der flere steder leveret flotte tider af nogle af de helt unge talenter.
De to Amager-løbere Victor Thomsen og Frederik Mogensen – født i hhv. ’99 og ’98 – imponerede begge ved lørdagens Tomtespelen i Karlskrona. I et lille, men stærkt 1500 meter-heat med ældre konkurrenter fik de noteret hhv. 4:15,89 og 4:19,17 min. For de to talenter - der trænes af Peter Klok – var det i begge tilfælde klare personlige rekordforbedringer, og for Victor var det såmænd ny dansk 14-års rekord.
Skive afviklede ligeledes et par løb samme dag i Spar Nord Arena, og også her imponerede 13-årige Christian Christian Burvil fra Viborg AM med 9:53,06 på 3000 meter (DUR-13).