Loading...

Nyheder 2014

Bupa Great Edinburgh XC: Maria Larsen nr. 13

12. januar 2014 · Jeppe Weinreich

Fin indsats af KIF-løberen, der var tredjebedst af de seks løbere på Europas hold.

Nok var juniorfeltet ved lørdagens Bupa Great Edinburgh XCountry uhyre stærkt besat, men med en 13. plads ud af 18 løbere faldt dansk atletiks eneste deltager, Maria Larsen, på ingen måde igennem. Af de seks løbere på Europas hold var KIF-løberen på papiret (bedømt ud fra EM Cross) blot den femtebedste. På den 4 km lange distance formåede hun imidlertid med 14:35 min. at placere sig som den tredjebedste og dermed slå en ukrainer og en italiener, som ellers havde besejret hende i Beograd i sidste måned. 

I holdkonkurrencen, hvor de fire bedste løbere talte med, måtte Europas hold dog se sig besejret klart af Storbritannien (11 p.), mens USA (39 p.) lige akkurat også formåede at komme foran Marias hold (40 p.). I den samlede konkurrence, hvor de fire klasser blev lagt sammen, var det også Storbritannien, der sluttede øverst, mens Europa tog andenpladsen foran USA.

I dagens hovedløb, mændenes stjernebesatte 4 km cross, som ikke indgik i landskampen, satte USA’s Garrett Heath samtlige afrikanere til vægs, heriblandt ingen ringere end Kenenisa Bekele, der sluttede som nr. 5.

Bupa Great Edinburgh XCountry - 11. januar 2014
Junior K – 4 km
1. Bobby Clay, GBR 13:59
2. Alex Clay, GBR 14:03
3. Lydia Turner, GBR 14:10
13. Maria Larsen, DEN 14:35
European Athletics reportage
IAAF’s reportage (inkl. resultatlister)

© Copyright Dansk Atletik Forbund