Loading...

Nyheder 2014

Lovende sæsondebut af Ekelund-Arenander

18. januar 2014 · Jeppe Weinreich

Med vindertiden 47,16 sek. viste den danske rekordholder i Växjö god form i årets første start. Også kuglestøder Kim Juhl Christensen kom med 19.25 meter udmærket fra start.

Selvom sæsonåbningen ikke blev helt så stærk som i fjor, kom Nick Ekelund-Arenander (KIF) lørdag godt fra start, da han vandt 400 meteren ved Best Western Games i Växjö i tiden 47,16 sek. – 0,31 sek. fra hans egen danske rekord.

Den danske rekordholder blev på ingen måde presset, således kom hans klubkammerat Christian Clausen ind som nr. 2 i 49,64 sek. I B-heatet sejrede en tredje KIF-sprinter, Peter Trajkovski, i ny inde-PR med tiden 50,60 sek.

Kim Juhl Christensen – stabilt stødende
Også i mændenes kuglestød var der dansk sejr. Kim Juhl Christensen (Sparta) lagde ud med stabile 19.25 meter i første runde. Herefter fulgte endnu fem godkendte stød mellem 18.62-18.95 meter.

Best Western Games – Växjö, d. 18. januar 2014 – resultatliste

© Copyright Dansk Atletik Forbund