Her er du: Forside > Nyheder > Nyheder 2014 > 01-24 Bliv arrangør af Alletiders Atletikskole 2014
Bliv arrangør af Alletiders Atletikskole 2014
24. januar 2014 · Dansk Atletik Forbund
Sidste sommer havde 550 børn og unge en alletiders oplevelse med atletik i sommerferien. Succesen gentages naturligvis i sommeren 2014. Flere klubber har allerede meldt sig på banen.
Tag allerede nu en beslutning og bliv arrangør af Alletiders Atletikskole 2014. Skolerne afvikles over 3-5 dage i skolernes sommerferie (uge 27-32) og er en god mulighed for at præsentere lokale børn og unge for atletikken.
Den endelige indbydelse udsendes i starten af februar, men allerede nu ligger det fast, at NIKE igen i år leverer lækre T-shirts til børn og T-shirts og shorts til trænere, samt at alle deltagere får en drikkedunk og et diplom. I lighed med tidligere vil det være muligt at benytte et fælles tilmeldingsmodul.
I 2013 deltog 13 klubber og i alt flere end 550 børn i atletikskolerne, og flere klubber har allerede meldt sig på banen igen som arrangør.
Klubberne bestemmer selv deltagergebyret (vi foreslår 500 kr for 5 dages atletikskole). DAF-gebyret vil være 100 kr. pr. deltager, som dækker tøj, tryk og administration.
Ønsker du allerede nu at tilmelde din klub eller har du spørgsmål til Alletiders Atletikskole, så kontakt:
Morten Albjerg Nielsen, udviklingskonsulent i DAF
tlf: 4326 2306 mail: morten@dansk-atletik.dk
De vigtigste deadlines ligger allerede nu fast:
20. juni eller en uge før afholdelse:
Deltagerpakker og trænertøj sendes til klubberne. Meddel venligst, hvis modtageradressen for forsendelsen er forskellig fra den, som er brugt til udsendelse af plakater og flyers.