For nylig vendte hun hjem fra træningslejr i Sydafrika. Lørdag var stangspringer Caroline Bonde Holm (Sparta) så at finde i finske Lempääla, hvor hun ved et indendørs springstævne tog andenpladsen med 4.30 meter. Alle højder indtil 4.40 meter klarede den danske rekordholder i første forsøg. Det er hendes bedste sæsonåbning nogensinde og altså en yderst lovende start. Finnen Minna Mikkanen vandt med 4.50 meter.
Carolines klubkammerat Mikkel M. Nielsen var også godt springende ved samme stævne, hvor han tog en delt 4. plads med 5.30 meter. Dermed har han allerede nu sprunget lige så højt, som han gjorde i hele 2013. En sæson, der grundet skader ikke blev lige så god som 2012, hvor han udendørs klarede 5.43 meter.
Pole Vault Challenge – Lempäälä (FIN) d. 25. januar 2014Resultatliste