Her er du: Forside > Nyheder > Nyheder 2014 > 02-24 DM-inde Kapgang: 7. titel til Andreas W. Nielsen
DM-inde Kapgang: 7. titel til Andreas W. Nielsen
24. februar 2014 · Dansk Atletik Forbund
Efter et par skadesplagede sæsoner nærmer kapgængeren fra Aarhus 1900 sig sit gamle topniveau.
Efter et par sæsoner på det jævne er Andreas W. Nielsen (Aarhus 1900) ved at være oppe på det niveau, han havde i sin bedste sæson 2011. Det viste han ved DM Kapgang, som var placeret sidst i programmet om lørdagen ved DM-inde i Skive.
Andreas vandt sin 7. DM-inde titel og byttede dermed sidste års sølv ud med guld.Hans vindertid på 5000 meteren var bare otte sekunder fra den tre år gamle PR på 21:22,3 min. Undervejs blev det endda til en PR-forbedring på 3000 meter med 2 sekunder.
Andre resultater:
- M40 Jacob forbedrede Hardy Mattsons (Hvidovre MF) rekord på 3.000m fra 1992 med 26,22 sekunder.
- M65 Kai Thomsen forbedrede Helge Bechs (Phønix/VI 39) rekord på 3.000m fra 1995 med 24,27 sekunder.
- Debut på 3.000m til Rebecca Nielsen, Ballerup AK, som i år er rykket op i 14-15 års klassen og altså DM klar.
(Resultatliste vil snarest kunne læses på www.statletik.dk)