Loading...

Nyheder 2014

Trajkovski slutter sæsonen fint af

11. marts 2014 · Jeppe Weinreich

Med et spring på 7.49 meter i New York i weekenden sluttede Andreas Trajkovski på en 4. plads ved det landsdækkende mesterskab i Junior College - NJCAA.

Længdespringer Andreas Trajkovski (KIF) fik natten til lørdag dansk tid en udmærket afslutning på sin indendørssæson, da han i New York nåede ud på 7.49 meter. Springet – tangering af årsbedste – rakte til en fjerdeplads ved det landsdækkende mesterskab for Junior College. Hans hold ”Reivers” fra Iowa Western Community College sluttede som nr. 4 i holdkonkurrencen.

Andreas fandt sit længste spring frem i sidste runde, men den stabile serie talte også en notering på 7.44 meter. Dermed slutter han sæsonen foran både Morten Jensen (7.46) og Benjamin Gabrielsen (7.42), men lige efter en anden USA-baseret atlet, Shujaa Benson, som er noteret for 7.54 meter. Efter planen får vi igen Andreas at se på de hjemlige baner engang i juni, når hans sommerferie begynder.

NJCAA – New York d. 7.-9. marts 2014
1. Jerry Westerfield, Iowa Central 7.83 meter
2. Will Williams, Iowa Western 7.77 meter
3. Craig Mattox, Paradise Valley 7.61 meter
4. Andreas Trajkovski, DEN/Iowa Western 7.49 meter
Samlet resultatliste

 

© Copyright Dansk Atletik Forbund