Loading...

Nyheder 2014

Kugle-Kim stopper karrieren

24. marts 2014 · Jeppe Weinreich

Efter mange overvejelser har Kim Juhl Christensen valgt at stoppe sin flotte kuglestødskarriere.

Selvom han først fylder 30 år i næste måned, har kuglestøder Kim Juhl Christensen (Sparta) valgt at stoppe karrieren. Søndag stødte han for sidste gang ved World Indoor Throwing i Växjö. Det skete med den beskedne længde 17.28 meter, langt fra det niveau han igennem mange sæsoner har vist. 

Den 29-årige kuglestøder, som startede i Sæby IK80, kan se tilbage på en lang og flot karriere, hvor han var med ved alle de store mesterskaber inkl. OL i London 2012. Én finaleplads blev det til ved EM i Helsinki 2012, og hans længste notering, de 20.39 meter indendørs fra World Indoor Throwing 2011, placerer ham som den bedste danske kuglestøder gennem tiderne - kun overgået af Joachim B. Olsen.

"Det er altid vemodigt, når en af vore bedste atleter stopper, men Sparta har altid været glade for den opbakning Kim har givet til klubben på det sportslige plan samt som hjælper til vores motionsløb. Vi ønsker Kim held og lykke, og håber at kunne gøre brug af ham i andre sammenhænge," hedder det på Spartas hjemmeside.

Kim Juhl Christensen 
Personlige rekorder:
Kugle inde: 20.39 m 
Kugle ude: 20.06 m

Mesterskaber:
2007, Inde EM Birmingham
2008, Inde VM Valencia
2009, Inde EM Torino
2010, EM Barcelona
2011, Inde EM Paris
2011, VM Daegu
2012, Inde VM Istanbul
2012, EM Helsinki (Finaleplads)
2012, OL London
2013, Inde EM Göteborg (Skadet) 
 

© Copyright Dansk Atletik Forbund