Her er du: Forside > Nyheder > Nyheder 2014 > 04-14 Fin sæsonåbning af Trajkovski
Fin sæsonåbning af Trajkovski
14. april 2014 · Jeppe Weinreich
7.43m og en 4. plads blev det til for Andreas Trajkovski i Kansas i weekenden.
Længdespringer Andreas Trajkovski (KIF) fik en udmærket sæsonåbning, da han ved KT Woodman Classic i Kansas lørdag blev nr. 4 med 7.43 meter. Nok var der med 2,7 m/s lidt for megen medvind i hans længste spring, men han fik noteret de 7.43 meter to gange, ligesom at serien talte et par væsentligt længere, men desværre overtrådte forsøg.
De 7.43 er længere, end hvad han sprang i hele 2013-sæsonen og kun få cm fra hans længste spring i den forgangne indendørssæson.
”I det store og hele er jeg meget godt tilfreds med åbningen, men der er stadig meget, som der skal arbejde med,” skriver han på sin hjemmeside.
KT Woodman Classic – Wichita, Kansas 9.-12. april 2014
Resultatliste