Efter at have haft VM Halvmaraton i fokus i lang tid vender de bedste danske langdistanceløbere nu blikket fra landevejen og over mod banen. Allerede d. 26. april gælder det DM 10000 meter i Korsør, inden NM på samme distance finder sted 3½ uge efter på det legendariske Bislett Stadion. Til sidstnævnte mesterskab har sportschef Thomas Bøgh i dag udtaget fire løbere:
• Lars Budolfsen, Sparta
• Henrik Them, Sparta
• Michael Nielsen, Sparta
• Simone Glad, Odense Atletik
For Simone Glad bliver der tale om et titelforsvar, efter at hun
sidste år i Sverige vandt guld i PR 33:58,76 min.
Bare 16 dage efter Nordic 10000m Challenge afvikles der
European Cup 10000m i Skopje, Makedonien. Kvalifikationsperioden løber her til d. 25. maj.