Loading...

Nyheder 2014

EYOT 2014: Hari triumferer på 100 meter

31. maj 2014 · Jeppe Weinreich

1. dag. Kristoffer Hari vandt fredag aften 100 meter finalen i Baku og er dermed klar til sommerens Ungdoms-OL.

16-årige Kristoffer Hari er fortsat ubesejret på 100 meter. Fredag aften stod han i finalen ved European Youth Olympic Trials i Baku, og selvom han blev presset hårdt af sine modstandere, kunne han som den første krydse målstregen i 10,68 sek. (+0,8). Bare tre og fire hundrededele efter kom hhv. Ekobo fra Spanien og Tortu fra Italien. Dermed lykkedes den første mission for Hari, der nu skal forsøge at gentage bedriften på 200 meter, hvor der er indledende lørdag.


De danske løbere kan tilsyneladende kun vinde i Aserbajdsjan. Fredag aften kom Anne Sofie Kirkegaard nemlig også først over målstregen, da hun vandt sit heat på 400 meter hæk i 60,50 sek. – 0,32 sek. fra PR. At dømme efter de hurtigste tider fra de andre tre heat er der lagt op til en uhyre tæt finale søndag. Her gælder det for Kirkegaard, at hun skal blive blandt de fem første for at sikre sig en plads til Ungdoms-OL.

European Youth Olympic Trials - Baku, Aserbajdsjan 30/5-1/6 2014
1. dag – aften
Drenge 
100 meter finale (+0,8)
1. Kristoffer Hari, DK-Sparta 10,68 sek.
2. Aitor Same Ekobo, Spanien 10,71 sek.
3. Fiilippo Tortu, Italien 10,72 sek.

Piger
400 meter hæk indl.
Heat 4
1. Anne Sofie Kirkegaard, DK-Sparta 60,50 sek. – videre til finalen

 

© Copyright Dansk Atletik Forbund