Loading...

Nyheder 2014

NCAA: Hesselbjerg sikkert videre til finale

13. juni 2014 · Jeppe Weinreich

Ole Hesselbjerg var næst hurtigst af alle, da det indledende heat på 3000 meter forhindring i nat blev afviklet i Oregon.

I fjor opnåede han en flot 6. plads på 3000 meter forhindring i den store amerikanske universitetsfinale, NCAA. Den placering får Ole Hesselbjerg (Sparta) nu mulighed for at forbedre førstkommende lørdag. Første vigtige skridt blev taget natten til fredag, da han i det første af to indledende heat kom ind på en andenplads i 8:43,19 min. – under to sekunder fra den personlige rekord. Tiden var klart hurtigere end vindertiden i det efterfølgende heat, og dermed er der lagt op til en uhyre interessant finale, som afvikles på lørdag (kl. 22:57 dansk tid).

Ole Hesselbjerg er eneste danske deltager i NCCA finalen, som afvikles i Eugene, Oregon. Shujaa Benson (Aarhus 1900) måtte ved det kvalificerende Regionals i Fayetteville for to uger siden nøjes med 7.45 meter i længde og 14,45 sek. på den korte hæk. Det var i begge tilfælde ikke nok til at gå i finalen.


 

© Copyright Dansk Atletik Forbund