Her er du: Forside > Nyheder > Nyheder 2014 > 06-18 DT-finalen kommer til Aabenraa
DT-finalen kommer til Aabenraa
18. juni 2014 · Jeppe Weinreich
AAIG og Esbjerg AM går sammen om at arrangere finalen d. 6. september. Det ligger også fast nu, at Skovdalen Stadion i Aalborg danner ramme om kvalmatchen dagen efter.
De seneste syv år har finalematchen i Elitedivisionen seks gange fundet sted øst for Storebælt. I år kommer DT-finalen så til Jylland, hvor Aabenraa IG og Esbjerg AM er gået sammen om at stå for arrangementet, der vil blive afviklet på Aabenraa Stadion. Det var netop her, at den indledende runde fandt sted for nylig, og det gik så godt, at man nu har mod på at gentage succesen lørdag d. 6. september. Ved førnævnte lejlighed formåede Aabenraas kvindehold såvel som Esbjergs herrer at sikre sig en finaleplads.
Kvalmatchen bliver afviklet dagen efter d. 7. september. Det kommer til at foregå på Skovdalen Stadion med Aalborg AM som arrangør.
DT-finale Elitedivision - Aabenraa, lørdag d. 6. september kl. 12
Arrangør: Aabenraa IG & Esbjerg AM
Kvalmatch - Aalborg, søndag d. 7. september kl. 12
Arrangør: Aalborg AM
De seneste 10 DT-finaler er blevet afviklet her:
2014 Aabenraa
2013 Østerbro
2012 Østerbro
2011 Skive
2010 Hvidovre
2009 Østerbro
2008 Hvidovre
2007 Østerbro
2006 Aalborg
2005 Rønne