Her er du: Forside > Nyheder > Nyheder 2014 > 07-12 Sara Slott presser sig under EM-krav
Sara Slott presser sig under EM-krav
12. juli 2014 · Jeppe Weinreich
Med vindertiden 57,25 sek. på 400 meter hæk i Rhede fredag aften er den danske rekordholder klar til EM.
Sara Slott Petersen (1900) behøvede kun to løb for at vise, at hun er tilbage på højt niveau efter sin fødsel. Fredag aften sejrede hun på 400 meter hæk ved det traditionsrige stævne i Rhede i den udmærkede tid 57,25 sek. Dermed kom hun under EM-kravet (57,30s), men om hun stiller op i Zürich om en måneds tid, ligger endnu ikke fast.
”Der er stadig rigtig meget, som ikke lige sidder i skabet, men det er jo bare godt med forbedringsmuligheder. Der skal arbejdes hårdt den næste måned og jeg ved stadig ikke, om jeg vælger at stille op til EM - jeg synes, jeg skal kunne løbe 56,50 sek. for at være berettiget til at være der. Men nu må vi se,” skriver hun på Facebook.
Kristian Uldbjerg Hansen (Aalborg AM) sluttede ved samme stævne som nr. 3 på 800 meter i tiden 1:52,05 min. – et pænt stykke fra Junior-VM kravet på 1:50,00. Heller ikke længdespringer Benjamin Gabrielsen (Sparta) var tæt på kravet, da han i østrigske Riedmåtte nøjes med 7.11 meter.
44. Internationales Leichtathletik Meeting – Rhede (DE) d. 11. juli 2014
400 meter hæk K
1. Sara Slott Petersen, DK-Aarhus 1900 57,25 sek.
2. Ese Okoro, Storbritannien 57,95 sek.
3. Anna Raukuc, Tyskland 58,46 sek.
Alle resultater