Køligt vejr og modvind satte sit præg på 2. dagens resultater ved Junior-VM i Oregon, og dermed blev det svært for Morten D. Madsen at leve helt op til sin tid fra det indledende heat. Skive-sprinteren sluttede med 10,48 sek. på en 6. plads i sit semifinaleheat – 0,07s fra den andenplads, som ville have givet ham en plads i finalen. Trods en tid et tiendedelssekund fra gårsdagens PR er der tale om hans næstbedste nogensinde. Samlet slutter han på en flot 10. plads - kun overgået af én europæer - og kan nu se frem til at løbe indledende 200 meter torsdag aften (19.45) dansk tid, hvor han har fået yderbanen i det tredje ud af ni heat. En evt. semifinale finder sted om aftenen (3.40 nat dansk tid).
Længdespringere i modvindJuniorkvindernes længdespring var også stærkt påvirket af vejrforholdene. De 6.34 meter, som Barbados’ Akelan Jones nåede ud på, er således det dårligste vinderresultat i mesterskabets historie. Martha Traoré fik noteret et enkelt godkendt spring i 2. runde med 5.78 meter, og det var ikke langt nok til at skaffe hende yderligere tre spring, hvorfor hun måtte nøjes med 12. pladsen.
Junior-VM – Eugene, Oregon d. 23. juli 2014 (2. dag)100 meter M – semifinale
Heat 2 (-0,3)
1. Cejhae Greene, Antigua 10,39s Q
2. Jonathan Farinha, Trinidad & Tb 10,41s Q
3. Jevaughn Minzie, Jamaica 10,43s
6. Morten D. Madsen, Danmark 10,48s
(samlet nr. 10 – næstbedste europæer)
Længdespring K – finale
1. Akelan Jones, Barbados 6.34 meter
2. Nadia Akpana Assa, Norge 6.31 meter
3. Maryse Luzolo, Tyskland 6.24 meter
12. Martha Traoré, Danmark 5.78 meter
(X -5.78m- X)
Alle resultater fra 2. dagen