Eugene2014: Forrygende 200m-tid af Morten Dalgaard
25. juli 2014 · Jeppe Weinreich
Med ny dansk juniorrekord på 21,06 sek. runder Skive-sprinteren sin VM-indsats af med manér.
21,06 sek.! Med dette forrygende 200m-resultat sluttede Morten D. Madsen tidligt fredag morgen sin VM-indsats i Oregon af, da han i sit semifinaleheat kom ind som nr. 5. Tiden er en forbedring af Kristoffer Haris juniorrekord (U20) og bringer Morten op som den sjette hurtigste dansker gennem tiderne. Trods rekorden var det som ventet ikke nok til en dansk finaleplads, men rakte til en samlet 15. plads – i europæisk sammenhæng kun overgået af en brite og en italiener.
Morten Dalgaard Madsen har sammen sine trænere Erik Madsen og Hans Henrik Aackmann hele sæsonen haft fokus på at toppe til netop Junior-VM, og det må siges at være lykkedes til fulde – og lidt til. Nu vender han så tilbage til Danmark i starten af næste uge, og med dagens rekord er der lagt op til et brag af en duel ved næste weekends DM mod Nick Ekelund-Arenander på 200 meteren.
Morten D. Madsen satte allerede i det indledende heat personlig rekord med 21,21 sek.
Junior-VM - Eugene, Oregon d. 24. juli 2014 (3. dag)
200 meter M
Semifinale heat 2 (+1,8)
1. Trentavis Friday, USA 20,35 sek. Q
2. Yuki Koike, Japan 20,66 sek. Q
3. Steven Gardener, Bahamas 20,89 sek.
5. Morten Dalgaard Madsen 21,06 sek. - dansk juniorrekord
(ikke nok til finalen - samlet nr. 15)
Indl. heat 7 (+0,7)
1. Trentavis Friday, USA 20,60 sek. Q
2. Morten D. Madsen, Danmark 21,21 sek. Q
Alle resultater
Alle tiders top-10
200 meter
Jens Smedegård, 57, GIC 20.52 79
Claus Hirsbro, 68, TIF 20.64 96
Morten Jensen, 82, FIFH 20.75 04
Lars Pedersen, 66, Sparta 20.88 89
Nick Ekelund-Arenander, 89 KIF 20.98 13
Morten D. Madsen, 95, SAM 21,06 14
Andreas Martinsen, 90, AKH 21,11 13
Christian Birk, 75, Sparta 21.15 02
Kristoffer Hari, 97, HVAM 21,16 13
Benjamin Hecht, 78, Sparta 21.19 98
(u- Cyprian Enweani, Sparta 20,98 86)