Loading...

Nyheder 2014

DMU: Største startfelt i mange år

28. august 2014 · Jeppe Weinreich

Med godt 1500 starter fordelt på 630 deltagere er weekendens DMU på Østerbro det største i rigtig mange år.

I Ballerup 2010 var der 475 deltagere, i Odense året efter 550 og lige siden er det steget støt for hvert år. I weekenden vil der på Østerbro Stadion således være 630 deltagere i aktion i løbet af de i alt 19 timer, som programmet fylder.

År      By                       Klubber    Deltagere  *Starter    Stafetstarter    *Starter i alt
2010  Ballerup               53            475          1094       69                   1163
2011  Odense                50            550          1264       76                   1340
2012  Hvidovre              48            570          1239       79                   1318
2013  Aarhus                 53            606          1377       89                   1466       
2014  Østerbro             **49          630          1396       92                   1488

---
At sammenligne med tidligere år kan være omsonst, eftersom mesterskabet i tidens løb har skiftet form. Juniorerne havde eksempelvis deres eget Junior-DM frem til og med 1990, og i ungdomsregi opererede man desuden med vejledende kvalifikationskrav. 

De 13-14 årige var i årene 1988-1992 taget af programmet. De 14-årige kom dog med igen fra 1993, hvor aldersgrupperne blev ændret til 14-15, 16-17, 18-19 & 20-22 år, og siden har DMU haft nogenlunde den samme form. 

*Finalestarter er medregnet

** - Nye klubber i forhold til 2013: Kalundborg, Sdr. Omme & SÅN Løberne
- Fraværende klubber ift. 2013: Fredensborg AK, Fredericia Tri, Herning LK, Hvide Sande KFUM, Odder GF, Svendborg GF & Aarhus Fremad

 

© Copyright Dansk Atletik Forbund