Loading...

Nyheder 2014

Vi glæder os meget til at se dig til Atletikkens Årsfest

10. september 2014 · Henriette Leth Nielsen

Har du meldt dig til Atletikkens Årsfest? Hvis ikke, kan du stadig nå det. Og der er mange gode grunde til, at vi håber at få lejlighed til at hilse på dig eller en anden fra jeres klub til Dansk Atletik Forbunds årlige rendez-vous 25.-26. oktober:

Beslutninger træffes: Ved årsmødet træffes de beslutninger, som er med til at skabe fremtiden for vores sport. Og det er kun deltagerne ved årsmødet, der stemmer og har indflydelse. I år skal vi bl.a. andet drøfte om DAF skal organiseres i projekt- og arbejdsgrupper fremfor i stående udvalg. 

 

Galleri 6AshxVær med til at kåre årets leder, årets klub og årets arrangør: Alle deltagerne er lørdag aften med til at stemme om de priser, der uddeles til årets leder, årets klub og årets arrangør. Og bagefter afvikles den årlige "Atletik-Quiz" hvor hold på tværs af klubber dyster på viden om vores sport. 

Samarbejde mellem DAF og DGI? Lørdag eftermiddag har vi et program, hvor deltagerne virkelig bliver involveret og taget med på råd, når vi skal drøfte dansk atletik og motions formentlig mest skelsættende satsning nogensinde: Et kommende samarbejde med DGI for at skaffe flere medlemmer og stærkere foreninger gennem en satsning på motionsløb. Vi har brug for en god bred debat.

VM Halvmaraton og Skole OL: Vi præsenterer bl.a. resultaterne af to af de største begivenheder i dansk atletik: VM i Halvmaraton i marts samt Skole-OL. Desuden kommer formanden for Danmarks Idrætsforbund, Niels Nygaard og giver os en peptalk. Niels er tidligere formand for DAF, så han ved, hvad han taler om og hvem han taler til.

Mød atletikvenner fra hele landet: Vi har en god tradition for at være gode til at være sammen. Det er hyggeligt og udbytterigt at møde kolleger fra andre klubber. 

Spændende program: Dansk Atletik Forbund lægger stor vægt på, at årsmødet bliver en oplevelse, der inspirerer og motiverer. Og som medvirker til at bringe dansk atletik og motion videre frem. Derfor har vi brugt kræfter på at sammensætte et spændende program, der giver os alle noget positivt med hjem til vores klubber. Vi håber derfor rigtig meget, at vi ses ved Atletikkens Årsfest den 25.-26. Oktober! 

God mad og hyggelige rammer: Atletikkens Årsfest foregår på Brogaarden i Strib ved Middelfart, og hvis du ikke har været med før, kan vi fortælle dig, at det er et rigtig hyggeligt sted - hvilket du også kan se på billederne her på siden.

Galleri 1AshxGalleri 15AshxGalleri 11AshxGalleri 10Ashx

© Copyright Dansk Atletik Forbund