Loading...

Nyheder 2014

Maria Sløk på rekordjagt

12. september 2014 · Jeppe Weinreich

DM KASTEMANGEKAMP. Hvidovre er søndag vært for årets mesterskab, hvor specielt startlisterne i ungdomsrækkerne bugner af talent.

”Det bliver en rigtig spændende søndag på Hvidovre Stadion - med mulighed for masser af rekorder og spændende opgør. Kort sagt: En værdig afslutning på sæsonen!”

Sådan lyder det fra Michael Bruun Jepsen fra Hvidovre AM, der for anden gang på tre år er vært for årets DM Kastemangekamp. Med den lokale Maria Sløk Hansen i topform er der bestemt mulighed for en ny dansk rekord. En rekord, som Maria satte i oktober sidste år med 3859 point. Om alt flasker sig, kan hun måske nærme sig de magiske 4000 point, vurderer Michael Bruun Jepsen.

Hos mændene kan Torben Wolf (Esbjerg AM) nå op på utrolige 16 titler, mens der i ungdomsklasserne også er noget at se frem til. Flere af deltagerne har sat ungdomsrekorder i den forløbne sæson, og et par mere af slagsen skulle der være god mulighed for. Ligesom at der kan forventes flere tætte opgør.

DM Kastemangekamp  - Hvidovre, d. 14. september 2014
Mere info på mesterskabets hjemmeside

 

© Copyright Dansk Atletik Forbund