Her er du: Forside > Nyheder > Nyheder 2014 > 10-01 Tilmelding til Skole OL 2015 er åbnet!
Tilmelding til Skole OL 2015 er åbnet!
01. oktober 2014 · Dansk Atletik Forbund
Skole OL 2015 har fået vokseværk, og i år kan endnu flere børn end tidligere snuse til OL-magien og være med til det populære atletikstævne for alle landets 4.-7. klasser.
Skole OL 2015 har fået vokseværk, og i år kan endnu flere børn end tidligere snuse til OL-magien og være med til det populære atletikstævne for alle landets 4.-7. klasser.
Sidste år deltog ca. 25.000 børn i Skole OL, og i år er målsætningen 40.000 børn. Man kan kvalificere sig til finalestævnet på forskellige måder: Man kan enten bruge et par idrætstimer på skolen, deltage i et lokalt Skole OL-stævne på stadion eller holde et Skole OL-stævne på skolen.
Finalestævnet afvikles i København 9. – 12. juni 2015.
Tilmelding åbnede onsdag 1. oktober på skoleol.tv2.dk – og en del lærere har allerede tilmeldt sig. På hjemmesiden kan du også læse meget mere om Skole OL.
· Tilmeld din klasse til Skole OL 2015 nu og planlæg dit Skole OL-forløb for foråret 2015 allerede nu
· Tilmeld dig nu og modtag mails fra os i løbet af vinteren
· Vores træningsmateriale ligger klar på hjemmesiden lige til at printe og bruge i undervisningen
Husk at Skole OL er meget fleksibelt: Hvis I f.eks. arrangerer en løbekonkurrence en dag i efteråret, kan I registrere resultaterne den dag, I har løbet – og vente med at indtaste resultaterne fra nogle af de andre discipliner til foråret. Og hvis I vælger både at afvikle Skole OL i nogle idrætstimer OG deltage i et lokalt stævne, deltager I automatisk med de bedste af jeres resultater.
Kontakt os endelig hvis du er interesseret i at høre mere om samarbejdsmuligheder med en atletikklub i nærheden af din skole. Skriv til katrine@dansk-atletik.dk og læs mere her .
Politiken udgav i september i samarbejde med Danmarks Idrætsforbund (DIF) en Skole OL-avis, der er henvendt til elever og lærere i 4. – 7. klasse. Du kan GRATIS rekvirere en pakke med 200 eksemplarer af Skole OL-tillægget til jeres skole via dette link .
Læs meget mere om Skole OL her og ring til os med spørgsmål af enhver art vedrørende Skole OL: 43262309.
Dansk Atletik Forbund, Danmarks Idrætsforbund og TV 2 står bag Skole OL. Skolemælk er sponsor, mens TrygFonden og Nordea-fonden støtter projektet.