Her er du: Forside > Nyheder > Nyheder 2014 > 11-24 NCAA: Hesselbjerg bekræfter sin gode form
NCAA: Hesselbjerg bekræfter sin gode form
24. november 2014 · Jeppe Weinreich
Med en 66. plads ved lørdagens universitetsfinale fik Sparta-løberen sin hidtil bedste placering.
Ole Hesselbjerg var med en 66. plads igen sit universitetsholds bedste løber, da den amerikanske crosssæson lørdag kulminerede med NCAA-finalen i Terre Haute, Indiana. Umiddelbart lyder placeringen måske ikke så prangende for Sparta-løberen, der i fjor vandt bronze ved samme mesterskab på bane (3000 m. forhindring), men universiteterne satser meget på netop cross, og niveauet og ikke mindst bredden er følgelig skræmmende højt. Det var Hesselbjerg tredje finale i træk, og med placeringer som nr. 138 og 105 de første to gange lover lørdagens resultat godt for den kommende indendørssæson.
1900-løberen Jakob D. Abrahamsen havde sin debut i finalen og blev holdets sjettebedste på en 225. plads ud af i alt 245 gennemførende. Med en placering som nr. 23 i holdkonkurrencen var der tale om den næstbedste præstation af Kentucky nogensinde – kun overgået 15. pladsen i fjor.
NCAA Cross Country Championships – Terre Haute, Indiana
Mænd
1. Edward Cheserek, Oregon 30:19,4 min.
66. Ole Hesselbjerg, Eastern Kentucky 31:14,9 min.
225. Jakob D. Abrahamsen, Eastern Kentucky 33:04,6 min.
Resultatliste