Her er du: Forside > Nyheder > Nyheder 2015 > 01-22 Danske atleter invaderer Skåne
Danske atleter invaderer Skåne
22. januar 2015 · Jeppe Weinreich
Adskillige elitefolk tropper førstkommende weekend op i Malmø. For manges vedkommende er der tale om sæsondebut, mens fokus for de allerbedste vil være rettet mod kravene til EM-inde.
Stina Troest, Andreas Martinsen, Rasmus Wejnold, Peder P. Nielsen. Ikke siden det sidste DM-inde blev afholdt i Malmø i 2007, synes tilstedeværelsen af danske elitefolk i Atleticum at have været så stor, som det er tilfældet ved weekendens Pallas Spelen. Trækker man de skånske deltagere fra, er der flere danske end svenske atleter til stede!
Deadline for kvalifikation til EM-inde i Prag er om fem uger, og mon ikke en eller flere vil klare det i løbet af weekenden? De danske mesterskabskrav og udtagelseskriterier kan ses ovenfor under "Elite & talent" – for nogle vil opfyldelse af B-krav være nok til at blive indstillet, mens de mere etablerede navne i nogle tilfælde skal klare det noget sværere A-krav.
Lørdag
60 meter M (B-krav 6,79s)
Morten D. Madsen (Skive AM)
Stangspring K (A-krav 4.35)
Caroline Bonde Holm (Sparta)
Stangspring M (A-krav 5.50m / B-krav 5.35m)
Rasmus W. Jørgensen (Sparta) & Mikkel M. Nielsen (Sparta)
Trespring M (A-krav 16.45m)
Peder P. Nielsen (Sparta)
Søndag
60 meter hæk M (B-krav 7,95s)
Andreas Martinsen (Aarhus 1900)
Længdespring M (A-krav 7.85m / B-krav 7.65m)
Morten Jensen (Sparta) / Benjamin Gabrielsen (Sparta)
Længdespring K (B-krav 6.30m)
Martha Traoré (Sparta)
Kuglestød K (B-krav 16.60m)
Maria Sløk Hansen (Hvidovre AM) & Trine Mulbjerg (Sparta)
800 meter M (B-krav 1:50,10)
Nick R. Jensen (Sparta)
800 meter K (B-krav 2:05,10)
Stina Troest (Amager AC)
Andre stærke navne på startlisten inkluderer spartanerne Nicolai Hartling og Anne Sofie Kirkegaard på 400 meter, Jonas Kløjgård (1900) i højdespring, Mathilde U. Kramer (AAIG) på 60 meter, Sandra B. Christensen (AAC) i højde, mens stangspringer Line Renée Jensen lørdag får sin debut i Sparta-trøjen. Her er Iben Høgh-Pedersen (Randers Freja) ligeledes med. Og så er en masse danske talenter i ungdomsklasserne ikke engang nævnt. Dansk atletik står for 633 starter – altså næsten 1/3 af de i alt 2127 starter, som skal afvikles over den lange weekend.