Her er du: Forside > Nyheder > Nyheder 2015 > 02-01 Martinsen sejrer i Bratislava
Martinsen sejrer i Bratislava
01. februar 2015 · Jeppe Weinreich
Andreas Martinsen fulgte søndag i Bratislava fint op på løbet i Wien dagen før. En finalesejr på 60 meter hæk med 7,96 sek. blev det til efter 7,97 sek. i det indledende heat.
Fire 60 meter hæk-løb på to dage med 7,97 sekunder som det dårligste. Jo, Andreas Martinsen (1900) kunne være tilfreds med sine første stævner i 2015. Efter at være blevet nr. 3 i finalen i Wien lørdag, vandt den 24-årige hækkeløber begge sine starter i Bratislava: Først 7,97 sek. og derpå 7,96 sek.
”Det var en hård weekend med fire gode løb. Nu handler det bare om at træne frem imod at toppe om nogle ugers tid,” skriver Andreas på sin Facebook-side.
Martinsen brød første gang de 8,00 sekunder i februar 2012, og med weekendens løb har han nu været under grænsen i alt 17 gange – med de 7,89 sek. fra ”Vintersprint” i Aarhus sidste år som det bedste. Et stævne, som finder sted igen i år torsdag den 12. februar.
Den danske rekord indehaves af Shujaa Benson (1900), som i fjor løb 7,80 sek.
Míting ELÁN 2015 – Bratislava (SLK) d. 1. februar 2015
Resultatliste:
http://www.atletba.sk/data/MediaLibrary/0/804/vys533.pdf
Andreas Martinsens løb under 8,00 sekunder:
7,89s Aarhus 130214
7,90s Skive 250214
7,93s Aarhus 130213
7,93s Aarhus 130214
7,93s Wien 310115
7,94s Skive 230213
7,96s Aarhus 160212
7,96s Malmø 250114
7,96s Bratislava 010215
7,97s Skive 220214
7,97s Linz 300114
7,97s Wien 310115
7,97s Bratislava 010215
(2 x 7,98 & 2 x 7,99)