Loading...

Nyheder 2015

Debutanter stod for presset

14. februar 2015 · Jeppe Weinreich

NORDIC INDOOR MATCH. En række topresultater kom til at skygge for det faktum, at forbløffende mange debutanter forbedrede deres personlige rekorder.

At løbe mod meget bedre modstandere er ikke altid den bedste match. Det ser man tit i landskampe og andre store stævner. Men lørdag i Bærum brød i den grad mønsteret. I skyggen af topresultaterne blev der nemlig sat et væld af personlige rekorder, som fortjener at blive fremhævet.

Emil Strøm (93) satte med 21,86 sek. på 200 meter ikke bare en stor PR. Tiden er også hurtigere end hans bedste tid udendørs. 

  • Alexander Guidje (94) blev kastet ind som erstatning på 200 meter, og selvom han blev sidst, var det i PR 22,49 sek.
  • Andreas Lommer (91) var også sidst på 1500 meteren, men når man sætter PR med 3:55,97 min., er det svært at gøre det bedre.
  • Selvom han er dansk mester, var det længdespringer Benjamin Gabrielsens (95) landsholdsdebut. Det blev til en flot 3. plads med 7.54 meter. Det længste han har sprunget indendørs og blot 11 cm fra B-kravet til EM.
  • Frida Sångren (97) var i skrapt selskab på 60 meter, men alligevel formåede den unge sprinter for tredje weekend i træk at sætte PR. Den lyder nu på 7,72 sek. 
  • Anna Thestrup (95) gik ind og erstattede Martha Traoré – og det gjorde hun såmænd med ny PR 25,33 sek. – hurtigere end hendes bedste udendørs.
  • Den relativt største forbedring af dem alle stod dog holdets yngste, Emma Beiter Bomme (98) for, da hun på 200 meteren blev noteret for 25,38 sek. – en forbedring på ikke mindre end 0,81 sek.
  • Joseffa Keidser (95) var en anden, der blev kaldt ind i sidste øjeblik og præsterede i top. Hendes 800 meter-tid 2:10,06 min. gør hende nu til svag favorit ved næste weekends DM, hvor Stina Troest har valgt kun at løbe 400 meter.
  • I Skive bliver Joseffas nærmeste konkurrent, Josefine Rytter, der i dag på 1500 meter såmænd også var god for en personlig rekord, som var bedre end hendes bedste udendørs, nemlig 4:34,44 min.

© Copyright Dansk Atletik Forbund