Loading...

Nyheder 2015

NM Mangekamp til Tårnby

17. februar 2015 · Jeppe Weinreich

I weekenden 13.-14. juni afvikles der NM Mangekamp på Tårnby Stadion.

Efter at Langvang Stadion i Randers i 2010 dannede ramme om NM Mangekamp, er det til sommer igen Danmarks tur til at stå for arrangementet. Det ligger nu fast, at mesterskabet bliver afviklet på Tårnby Stadion i weekenden 13.-14. juni, og at det bliver med DAF og Mangekampsgruppen som arrangør.

Ved det nordiske mesterskab konkurreres der i de tre klasser U23, U20 og U18, og det var i de to ældste, at dansk atletik i fjor på Island for første gang i mange år kunne vinde medalje. Her tog Sandra Böll (Sparta) og Sofie Albrechtsen (dengang Esbjerg AM - nu Aarhus 1900) nemlig bronze. Sidstnævnte er i år rykket op i U23-klassen, hvor Böll fortsat er at finde.

Mesterskabet har de seneste gange været afholdt her:
2010 Randers (DEN)
2011 Sipoo (FIN)
2012 Sandnes (NOR)
2013 Huddinge (SWE)
2014 Kópavogsvöllur (ISL)
2015 Tårnby (DEN)

© Copyright Dansk Atletik Forbund